Fodbold AaB - TV3 SPORT »
Live: AGF - AaB - Læs historien her | Nordjyske.dk
Om forfatterne Christoffer Viskum Ebbesen og Lene Heiselberg har tidligere kørt parløb i DR, som henholdsvis ungdomsredaktør og medieforsker og har stor indsigt i brugeradfærden på streaming-platforme. Christoffer Viskum Ebbesen Christoffer er selvstændig tv-udvikler og har gennem mange år arbejdet med tv til danske børn og unge i DR B&U og siden som redaktør for de største børn i DR Medier. Han har bl. a. lavet prisvindende børne-talkshows, sukkersød ungdomsfiktion og debatformater til børn i alle aldre. Han ved (næsten) alt om at lave on-demand-tv til verdens mest utålmodige målgruppe, og de erfaringer kan man sagtens bruges på andet end børn. Lene Heiselberg Lene Heiselberg er adjunkt på Center for Journalistik, Syddansk Universitet og tilknyttet Mediernes Forsknings- og Innovationscenter, hvor hun underviser og forsker i, hvordan journalistik påvirker modtagerne med psykofysiologiske metoder, som eye tracking, EEG (hjernemålinger) og EDA (svedmålinger).
De utålmodige tv-streamere ønsker ikke at se bagud på den historie, der allerede er slut, så klikker de hurtigt væk. Når man hører ordet klimaks, så leder det naturligt tankerne hen på den flittigt brugte ”cliffhanger”. Den er afgjort effektiv, men den kan og bliver overdoseret – få orker Dan Browns romaner i længden. En simpel optoning, der peger frem, kan være nok til, at hjernen bliver opmærksom og interesseret i mere. Apropos fartdæmpning af seere: Pas på falske slutninger! Hvis seeren tror, at programmet er slut, så smutter de. Vores grelleste eksempel er et ellers velmodtaget streaming-program, som mistede 1/3 af seerne på 30 sekunder, simpelthen fordi de troede, at programmet nærmede sig enden.
AaB TV - AaB's online TV-kanal
Et fokus på handling hjælper, men forskning viser også, at uforudsigelige klip og lyde kan udløse en lignende reaktion (Lang, 2017). De forskellige uforudsigelige formmæssige greb får hjernen til at fokusere mere på indholdet, og det kan fastholde streaming-seerne gennem et sceneskift. Stop på toppen Når vi kommer til dragens hoved, slutter vi modsat den klassiske berettermodel lige på klimaks. Udtoning er holdt til et absolut minimum her, og generelt bør al perspektivering så vidt muligt doseres undervejs. For på streaming er det ikke indholdet, men seeren, der bestemmer, hvornår et program er slut – og det er det i det øjeblik, der ikke er mere tilbageholdt spænding. Meget streaming-indhold er serielt, og seerne skal med fra et afsnit til det næste, og det kommer de bedst, hvis indholdet slutter på klimaks.
AaB kamp i dag, TV stream, Tid, kanal og program
Muligheden for at søge andet indhold frem og sætte i gang i stedet for er altid til stede. Det er derfor, streaming-starter er så vigtige, og derfor, vi plæderer for, at et program begynder med et eller flere højdepunkter. Seeren skal med det samme kunne aflæse, hvorfor indholdet er værd at se. Gerne med et klart fokus på de følelser, der er på spil for de medvirkende – for deres følelser påvirker vores følelser. Til gengæld er det ikke så vigtigt at fortælle en tydelig historie fra start. Vis seeren, at der er et drama på vej, og gå ned i detaljer senere.
Lene kom til SDU i august 2019 fra DR, hvor hun bestred posten som medieforsker i tv med fokus på transitionen fra broadcast til streaming, målgruppeadfærd og programtest af f. dramaserier, livsstilformater og nyheder. Lene er kandidat fra Medievidenskab på Aarhus Universitet og Ph. d. i neuroreceptionsanalyse fra Aalborg Universitet. Kilder Falcon, N. (2020): https://www. dr. dk/om-dr/nyheder/nye-vaner-hos-brugerne-flere-streamer-tv-avisen? cid=newsletter_nb_om-dr_20201112145941 Fredrickson, B. L. ; Kahneman, D. (1993).
Radiosporten | Sveriges Radio
Endnu uafgjort krig om nordiske satellitter | Ingeniøren
Hjerneforskningen har en god forklaring på, hvorfor det giver mening, at der er drama omkring et sceneskift. Hjernen er nemlig prædisponeret til at reagere på pludselige/uforudsigelige bevægelser, høje lyde og trusler. Det sker, fordi mennesket evolutionært har været tvunget til at reagere på det uforudsigelige for at sikre vores overlevelse. Nu er det tv-programmet, der kæmper en kamp for overlevelse – en evig kamp mod seerens utålmodighed.
Analyse: Streaming-tv slår berettermodellen ihjel – men her er afløseren - JournalistenFlow-fjernsyn kan stort set defineres ud fra én dramaturgisk skabelon, nemlig ”berettermodellen”. Alle journalister kan tegne ”hvalen” med lukkede øjne. Alle journalister ved, at fortællingen suger ny luft gennem sit ”point of no return”. Og alle bruger – mere eller mindre bevidst – modellen som dramaturgisk oplæg for deres tv-fortællinger i 2021. Ikke desto mindre har vi tænkt os at slå ”hvalen” ihjel – og det er faktisk et medlidenhedsdrab, vi er ude i.
Forklaringen er, at 26% af danskerne udelukkende ser streaming-tv (Medieudviklingen, 2021), og de 26% har ikke brug for berettermodellen. Tværtimod er den lidt af et turn-off i moderne streaming-tv, hvor seeren hurtigt skal forelske sig i indholdet. For et tv-program får ikke meget mere tid til at gøre et godt førstehåndsindtryk, end det tager at swipe hen over en Tinder-profil.
Og nej, det skal alt ikke, men alle streaming-formater og flow-formater skal være sig bevidst, at mange seere har et nyt sæt dramaturgiske forventninger. Bruger man ”Dragen” på et 10-15 minutters format for unge, så vil de forvente, at ”highlights” kommer inden for de første 10-30 sekunder. Men i en timelang dokumentar er seeren ofte mere tålmodig, fordi de selv har startet et længere format. Derfor kan der godt gå 1-2 minutter, før de begynder at savne højdepunkterne. Men den tid, hvor vi kunne spise dem af med et flere minutter langt anslag, er forbi. Tak til den gode gamle ”berettermodel” for mange års flow-formater. Og lad os så få “Dragen” ud at flyve blandt de danske streaming-seere.
Streameren er utålmodig Utålmodighed er et nøgleord – eller rettere bevidstheden om, at kvalitet og tidsforbrug skal være i balance. Seeren er jo klar fra første sekund, og det forventer de også, at indholdet er – og den forventning slækkes ikke synderligt i løbet af et streaming-program. Streameren vil have ”value for time”, og det skal være hele vejen igennem et tv-program. Streaming-seeren føler sig altså ansvarlig for altid at vælge god underholdning, der er tiden værd. Disse tre karakteristika ved tv-streameren, ansvarsfølelse, underholdningskrav og utålmodighed, imødekommer berettermodellen ikke.
Man kan med andre ord have en glimrende oplevelse med et streaming-program, men hvis oplevelsen slutter kedeligt, så skuffer den. Og den skuffelse overdøver den samlede oplevelse og påvirker dermed lysten til at se videre negativt. Peak-end-reglen kan udnyttes til at designe seeroplevelser med et godt sidste ”touch point”. Det behøver ikke at være en ”happy ending” for at blive positivt vurderet. Det handler derimod om følelsen af, at man har fået ”value for time”, og den vil ofte være højere, hvis ikke slutningen toner/fiser ud. ”Revenge, ” siger den ydmygede racerkører direkte til kameraet, før billedet går i sort.
IK Sirius U19 - AIK Fotboll AB live resultater, H2H og opstillinger